Sieverts.dk Danmark

Online siden 1996

Mit lille
domæne...

Portræt af Ulrik Strunk Sieverts

Sieverts.dk er mit private domæne, som jeg bruger til personlig kommunikation og egne IT-projekter.

Siden har ingen tilknytning til min arbejdsgiver eller organisationer, jeg samarbejder med professionelt.

Kort om mig

Jeg hedder Ulrik Strunk Sieverts og er IT-ansvarlig på N. Zahles Skoler i København. Jeg har arbejdet med IT-drift, systemadministration og projektledelse i mere end 30 år.

Til daglig har jeg ansvaret for den samlede IT-infrastruktur, fra Microsoft 365, netværk og servere til adgangsstyring, IT-sikkerhed og AV. Derudover arbejder jeg også med GDPR, leverandørstyring samt rådgivning af ledelse og kolleger om digitale løsninger og muligheder.

Gennem årene har jeg været med til og omkring det meste inden for IT, fra drift og support til cloud, sikkerhed og undervisningsteknologi. Fra en server i kælderen med 4 MB RAM og en 256 kbit/s-forbindelse til cloud-clusters med tusindvis af daglige brugere.

Jeg holder af at få teknikken til at fungere for de mennesker, der skal bruge den, og at se dem blive glade for den. Det er altid en god dag, når jeg kan hjælpe nogen videre eller løse et problem, der betyder noget for dem.

Skriv en besked

Brug formularen, hvis du vil i kontakt med mig.

Oplysningerne bruges kun til at besvare din henvendelse.